Street Art Festival Vejle 2023

Sikke en fornøjelse!

I kristihimmelfartsferien fik jeg lov til at lege med over 200 borgere i alle aldre. Jeg fik til ansvar at skabe en legeplads for børn af alle aldre som interaktiv underholdning, mens de inviterede kunstnere skabte nyt liv i en forglemt og kedelig parkerings baggård midt i Vejle centrum.

Og sikke en fest!

Mens kunstnerne arbejdede med deres kæmpe motiver på gavlene i hele baggården, kreerede Vejles borgere sig igennem 30 spraydåser, 30 kasser med kridt og 8 pakker vådservietter til fingerne.

Med total kunstnerisk frihed kan det være skræmmende at sætte sit mærke på et kunstværk, men gennem vejledning fik de mange børn og voksne modet til at gribe en spraydåse og prøve sig frem.

Skønheden – som med alt kunst – kan selvfølgelig diskuteres, men passionen bag værket må ikke betvivles. Vejle’s borgerne gik til værket med smil, latter og leg. …Og gik derefter der fra med klak og kridt på bukser, sko og finger.

Jeg mødte endda en lille mand på 3 år, som så det morsomme i at vende spraydåsen mod mig: Med forældre i nærmest panik grinede den unge mand og jeg, mens han høfligt gav mig en af mine pakker med vådservietter til mit ansigt inden han forsatte på asfalden.

About the Author

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may also like these